Joannahuset er et krisecenter for børn og unge under 18 år. Vi tager imod unge fra hele Danmark. Hos os kan du få rådgivning om dine rettigheder og en seng at sove i. Hør Jens fortælle lidt om vores krisecenter.
Hvad sker der, når man ringer på døren? Hør Anders fortælle, hvordan det foregår, og hvordan vi gør os umage med at tage godt imod dig.
Du behøver ikke fortælle os, hvem du er, når du kommer. Her har du nemlig ret til anonym rådgivning. Hør Jette fortælle, hvordan anonymitet kan være en hjælp.

Dem du møder
I Joannahuset kan du få rådgivning om din situation og dine rettigheder. Hør vores jurist Marie fortælle, hvordan en rådgivning foregår, og hvad vi rådgiver om.
Hvis du mangler en seng at sove i, kan du få husly. Hør Cecilie fortælle, hvordan og hvorfor man får husly.
I Joannahuset arbejder der jurister og en advokat, som ved en masse om love, regler og børns rettigheder. Hør advokaten Amalie fortælle om, hvordan vi kan hjælpe dig med at bruge dine rettigheder.

Der er ikke nogen voksne, der kan beslutte, at du skal være i Joannahuset. Som barn eller ung vælger du selv, om du vil henvende dig hos os. Vi er ikke en del af kommunen eller andre myndigheder, og derfor kan vi heller ikke beslutte, hvad der skal ske i din sag. Men vi har en særlig viden om børns og unges rettigheder, og kan hjælpe dig med at bruge dem bedst muligt.
Læs mere om, hvem der er i vores målgruppe og hvordan vi arbejder.
Her er nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet. Har du andre spørgsmål, kan du altid ringe eller skrive.
Ja, det er helt gratis. Også selvom du overnatter her. Du kan også få mad og få vasket tøj, hvis du har brug for det. At få hjælp i Joannahuset koster altså hverken noget for dig, dine forældre eller din kommune.
Ja, du kan få husly i Joannahuset, hvis vi sammen vurderer, at det er det rigtige for dig, og hvis dine forældre samtykker til det. Du kan få husly i 48 timer, uden at dine forældre skal samtykke, men hvor vi skal fortælle dem, at du er her. Skal du sove her længere end det, skal dine forældre give samtykke. Du kan være her op til 14 dage.
Ja, alle børn og unge er velkomne til at henvende sig.
Du har ret til at få rådgivning i Joannahuset uden at vi ringer til dine forældre eller anbringelseshjem. Men vi har underretningspligt, og det betyder, at hvis du fortæller os noget, som gør os bekymrede, og vi ved, hvem du er, så skal vi underrette din kommune. Det gør vi helst sammen med dig, og aldrig uden at du ved det.
Det er anderledes, hvis du er i husly. Hvis du kommer i husly i Joannahuset, vil den, som har forældremyndigheden over dig, altid få det at vide, ligesom din kommune (og evt. dit anbringelseshjem) også altid får det at vide.
Man kan tage direkte kontakt til Joannahuset. Vi har åbent døgnet rundt alle årets dage. Afhængig af hvilken situation, du står i, kan det også være, at du skal ringe direkte til politiet.
Du er velkommen, hvis du befinder dig i en krisesituation. Det kunne for eksempel være, hvis du oplever hjemløshed, vold i hjemmet eller social kontrol. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Joannahuset er det rigtige sted at søge hjælp, så kan du altid ringe til os, og så finder vi sammen ud af, hvad der er den rigtige hjælp til dig. Hvis det ikke er hos os, kan vi hjælpe vi dig videre til et andet sted, som kan hjælpe dig bedre.
Joannahusets rådgivning og retshjælp er for børn i alle aldre til og med 17 år.
Man kan dog kun få husly, hvis man er mellem 12 og 17 år.
Der er dog et helt særligt rådgivningsemne, hvor vi godt kan rådgive unge mellem 18-22 år, nemlig hvis rådgivningen drejer sig om unge, som modtager ungestøtte eller har brug for ungestøtte fra kommunen (det der tidligere hed “efterværn”).
Det er vigtigt, at vi respekterer hinanden og overholder reglerne i huset. Vi tolererer for eksempel ikke brug af stoffer i huset eller voldelig adfærd. Hvis vi oplever den slags, så kan man ikke være i huset.