Hver anden dag ringer et nyt barn på vores dør for at få rådgivning, retshjælp eller husly. En modtagelse, som kræver både faglighed, samarbejde og omsorg.
Joannahuset er for børn og unge under 18 år, som står i en krise eller kriselignende situation og selv rækker ud efter hjælp.
Vi møder børn og unge i vanskelige og komplekse livssituationer, som:
Børn og unge fra hele Danmark kan henvende sig i Joannahuset, og derfor har vi taget imod børn og unge fra i alt 72 kommuner – cirka ligeligt fordelt mellem drenge og piger.
De fleste søger hjælp på grund af vold i hjemmet, og gennemsnitsalderen er 14 år.
Hver tredje lever i en form for hjemløshed, mange har allerede forsøgt kontakt med kommunen før de ringede på Joannahusets dør, og over hver tiende er allerede anbragt af kommunen, når de kommer til Joannahuset.
De fleste har hørt om os fra en ven, og næstflest har hørt om os fra en kommunal medarbejder.
Herunder kan du læse mere om, hvordan vi tager imod dem, der henvender sig.
Når et barn eller en ung ringer på vores dør, har det ofte krævet et stort mod og mange overvejelser. Vi gør os umage med, at det er en god oplevelse at række ud efter hjælp – uanset om man først lige har brug for at lande i huset med en bid mad, en rundvisning og lidt strøm på telefonen, eller om man er klar til at tale med det samme.
Vi fortæller altid om muligheden for at være anonym. Det gør vi for at kunne være åbne om vores underretningspligt, så barnet eller den unge selv kan afgøre, om det er hos os, de vil søge hjælp, og om de vil forblive anonyme eller ej.
Ingen behøver fortælle alt med det samme. Det kan være en stor beslutning at række ud efter hjælp. Vi lytter, spørger nysgerrigt og vurderer sammen, om Joannahuset er det rette sted.
Hvis ikke, hjælper vi videre – det kalder vi brobygning - og dét med at bygge broer til andre tilbud, er en vigtig del af vores arbejde.
Langt de fleste børn og unge, som henvender sig, er inden for vores målgruppe, og her starter vi et forløb bestående af rådgivning, retshjælp og/eller husly – tilpasset den enkeltes behov.
I Joannahuset kan børn og unge få gratis og anonym rådgivning af socialfagligt personale med en særlig viden om børns rettigheder.
Man kan altid bare møde op – det kræver ingen aftale.
Rådgivningen foregår der, hvor barnet eller den unge føler sig mest tryg - fx i en sofa, på en gåtur, over et måltid mad eller lignende.
Vores rådgivning er rettighedsbaseret og sker i et samarbejde med barnet, så barnet får viden om sine rettigheder og muligheder og dermed får bedre grundlag for at træffer beslutninger om sin egen situation. Formålet er at styrke børn og unges handlekompetencer – ikke at fortælle dem, hvad de skal gøre.
Vi arbejder ud fra en samskabende model, hvor et rådgivningsforløb altid har afsæt i et ligeværdigt samarbejde mellem barnet og rådgiveren i Joannahuset.
Den socialfaglige rådgiver i Joannahuset en sparringspartner, der blandt andet bidrager med viden om lovgivning og kommunale processer og hjælper med at finde ud af, hvilke muligheder der passer til barnets egne ønsker.
Det er altid barnet selv, der vælger, om de har brug for rådgivning. Voksne kan godt henvise børn til Joannahuset, men de kan ikke bestemme, at et barn skal/ikke skal have rådgivning i Joannahuset.
Som en del af vores rådgivning kan børn få hjælp til at lave deres egne underretninger, og børn kan få en bisidder fra Joannahuset med til møder med kommunen.
Vores rådgivning hører under Barnets Lov §28 og er under tilsyn af Socialtilsynet.
I Joannahuset har vi jurister og en advokat, som hjælper børn og unge med juridiske problemstillinger.
Det kan fx være:
Formålet med retshjælpen er at gøre børn og unge i stand til at gøre brug af de rettigheder, de har.
Ofte hænger retshjælp sammen med, at man allerede har et forløb hos os – men det er også muligt kun at komme for juridisk hjælp i retshjælpen.
Nogle har brug for retshjælp i forhold til deres sociale sag i kommunen, andre vil vide, hvad der sker, hvis deres forældre sigtes for vold mod dem. Nogle søger retshjælp, fordi de selv er sigtet for at have begå en forbrydelse, nogle skal i Ungdomskriminalitetsnævnet, og andre har spørgsmål i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet.
Hvis vi ikke kan hjælpe med den konkrete juridiske problemstilling, hjælper vi med at finde nogen, der kan.
Husly er for børn og unge mellem 12 og 17 år, som har brug for et trygt sted at være i op til 14 dage. Man får sit eget værelse, og der er vågne børnefaglige medarbejdere døgnet rundt.
Hvis et barn skal blive længere end 48 timer, skal barnets forældremyndighed give samtykke, men barnet kan være her i op til 48 timer uden samtykke.
Uanset hvad bliver både forældremyndighed og kommune altid orienteret, hvis barnet er i husly.
For at et barn kan få husly, skal disse tre ting være opfyldt:
Når børn og unge er i husly hos os, gør vi alt for at gøre det til en tryg og god periode, hvor vi så vidt muligt sørger for, at barnet opretholder sin hverdag.
Vi støtter også barnet i de tanker og bekymringer, der kan opstå, når man er i en svær og uvis situation og ikke ved, hvad der skal ske bagefter. Vores rammer for husly er reguleret af Socialstyrelsens bekendtgørelse, og Socialtilsynet fører tilsyn med vores huslydel.
Alle børn og unge i Joannahuset har forskellige forløb, fordi deres liv og situationer er forskellige. Der er derfor ikke et fast slutmål eller en bestemt afslutning på et forløb i huset. I stedet finder vi sammen med barnet ud af, hvornår det giver mening at afslutte forløbet.
At et forløb slutter, betyder ikke, at barnet ikke kan komme igen. Livet kan ændre sig, der kan opstå nye problemer derhjemme, eller anbringelser kan bryde sammen. Derfor ser vi nogle børn komme tilbage – og det er helt okay.
Nogle børn har brug for at holde lidt kontakt med os, selv efter deres forløb er afsluttet. Vi ved, at det er vigtigt, at børn ikke mister en tryg relation fra den ene dag til den anden. Den tillid, vi har opbygget, kan være en hjælp for barnet – også i mødet med nye voksne.
Når broen mellem Joannahuset og det næste, der skal ske i barnets liv, er solid, er vores brobygning færdig.
Vi brobygger til kommune, psykiatri, børne- og ungehjem og lignende, samt til organisationer som som RED Rådgivning, Headspace, SIND, Psykiatrifonden, Checkpoint, LGBT+ Rådgivning & Børns Vilkår.
Alle mennesker har et børnesyn. Vores syn på børn og unge handler om, hvordan vi forstår og møder dem.
I Joannahuset er vores børnesyn baseret på den nyere forskning om barndommen og på FN’s Børnekonvention, som lægger vægt på frihed, rettigheder, åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.
I Joannahuset betragter vi derfor børn og unge som ligeværdige medborgere i samfundet.
Børn og unge, der kommer i Joannahuset, står typisk i komplekse og belastende livssituationer. De har, ligesom alle andre mennesker, en særlig værdifuld viden om deres eget liv – viden, som ingen andre har. Derfor er det afgørende, at de får indflydelse og mulighed for at handle på eget liv.
Børn har borgerrettigheder, og vi ved, at børn er i stand til at bruge deres rettigheder og repræsentere egne synspunkter, hvis de støttes i det.
Vores praksis og tilgang bygger på et fagligt fundament, som du kan læse mere om her.
Joannahuset bygger på fem grundlæggende værdier, som er grundsten og pejlemærker i alt, hvad vi gør - både i det daglige møde med børn og unge og i den måde, vi organiserer os på. Værdierne er levende og kræver, at vi hele tiden arbejder med dem – sammen.
I Joannahuset er vi åbne overfor børn og unge om, hvordan vi arbejder – det gælder vores rammer, underretningspligt og de procedurer, der kan igangsættes, hvis børn vælger at tale højt om deres situation. Vores praksis er også åben over for børn og unge, som altid kan læse med i det, vi skriver om dem i deres egne papirer.
Åbenhed gælder også de fysiske rammer, idet Joannahuset er åbent døgnet rundt. Børn og unge bestemmer selv, om de ønsker hjælp her – og kan altid komme igen.
Joannahuset er skabt som et helle. Et trygt sted, hvor der er plads til, at man kan være sig selv og få en pause midt i en kaotisk eller utryg livssituation. Helle er som i en fangeleg - et sted, hvor man kan stoppe op, trække vejret, mærke efter og få overblik, før man beslutter sig for sit næste skridt. Vi respekterer, at det kræver tid og tryghed at finde sin retning.
Vi hjælper børn og unge med at bygge broer videre i livet – på den måde, de ønsker. Broen videre kan både være til andre tilbud eller til mennesker i den unges liv, og vi hjælper med kontakten, hvis barnet ønsker det.
Børn og unge skal ikke klare alting alene, og de kan have brug for at vide at broen til det nye er solid nok til, at de tør gå vejen. Vi går gerne ud på broen sammen med barnet, taler om det nye og tror på, at den tillid vi har opbygget mellem os og barnet, kan få betydning i andre og nye relationer.
Vi møder børn og unge med respekt. Respekt for at deres stemmer er vigtige, respekt for deres valg, grænser, og relationer – også dem, der er svære. For os handler respekt om at kunne lytte uden at dømme eller at presse, og at vi på krisecentret omgås hinanden respektfuldt – både børn og voksne imellem.
Vi tør tage ansvar og prøve nye veje - også når det er svært. Vi tør tvivle, tage fejl og sige det højt. Alle situationer er forskellige, fordi børn og unge og deres vilkår er forskellige. I Joannahuset tør vi udfordre rammerne – det traditionelle og systemiske. Vi tør gå nye, alternative og kreative veje, og vi tør være i det uvisse, vende om, for igen at finde nye veje.
I Joannahuset har vi udviklet flere materialer for at kunne drive en børne- og ungevenlig rådgivning og retshjælp. Materialerne kan frit hentes her.
Gå til biblioteket
Her er nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet.
Har du andre spørgsmål, kan du altid ringe eller skrive.
Ja. Børn og unge får altid deres eget værelse, når de har husly i Joannahuset.
Der er døgnet rundt voksne med en børnefaglig uddannelse på arbejde i Joannahuset. Om natten er der også altid vågne voksne i huset, som er til rådighed for de børn, der er i husly og for dem, som henvender sig akut.
I Joannahuset kan børn og unge få anonym rådgivning efter barnets lov § 28. Det er en rådgivning som skal tilbydes anonymt.
• Retten til anonymitet betyder, at børn kan søge støtte og rådgivning, som de eller ikke ville søge på grund af voksnes underretningspligt.
• Retten til anonym rådgivning betyder, at barnet kan bevare kontrollen over, at ting sker i et tempo, hvor de selv kan følge med.
• Anonym rådgivning giver barnet mulighed for at få viden om muligheder og rettigheder i forbindelse med deres situation, som de ellers ikke ville have adgang til.
I Joannahuset er alle medarbejdere underlagt tavshedspligt, og det betyder, at vi ikke deler oplysninger om børn og unge med andre, medmindre det er efter aftale med barnet eller på baggrund af vores underretningspligt.
Nej. Når børn og unge får husly i Joannahuset, inddrager vi altid forældrene - enten ved at orientere forældrene om, at barnet eller den unge har fået husly i 48 timer eller ved at indhente forælderens samtykke til at barnet indskrives i husly.
I umiddelbar forlængelse af at et barn eller en ung indskrives i husly, underretter vi barnets bopælskommune om, at barnet er indskrevet i husly i Joannahuset.
Når et barn eller en ung indskrives i husly i Joannahuset - enten med samtykke fra forældre eller med orientering til dem – underretter vi også kommunen.
Dagen efter barnet er kommet, tilbyder vi igen en mere udvidet orienterende samtale med forældrene. Her taler forældrene med en børnefaglig medarbejder fra Joannahuset, og i samarbejde med barnet og forældre laves aftaler om den videre dialog mellem Joannahuset, barnet og forældrene.
Udover at kommunen altid får besked, når et barn får husly, vil det i mange tilfælde være relevant at barnets primærerådgiver fra Joannahuset også har en løbende dialog med kommunen – i samarbejde med barnet.
I et samarbejde med barnet og den unge vurderer vi altid, om barnet eller den unge er inden for Joannahusets målgruppe. I nogle situationer har vi behov for at være i dialog med andre, som kender barnet, om dette. I de situationer vil vi efter aftale med barnet gå i dialog med dem, som kan have relevant viden om barnets situation.
I det tilfælde, hvor vi vurderer, at et barn eller en ung er uden for vores målgruppe eller kan hjælpes bedst et andet sted, vil vi altid tilbyde at brobygge til andre, der kan hjælpe barnet eller den unge bedre end Joannahuset.
Ja, det kan du godt. Men det er vigtigt, at den unge selv har lyst til at få hjælp. Du kan derfor kontakte os sammen med den unge og hjælpe med at give kontakten videre, når den unge er tryg og klar til det.
Hvis du ringer på vegne af en ung, så husk at beskytte deres anonymitet, så det er dem selv, der bestemmer, hvornår de er klar til at dele deres navn eller oplysninger.
Dit barn har ret til at få anonym rådgivning. Joannahusets rådgivning til børn og unge tilbydes efter barnets lov § 28, hvor det fremgår, at barnet har ret til rådgivning uden forældres samtykke, og det betyder, at det er dit barns eget valg, om de ønsker at søge rådgivning i Joannahuset.
Ja, det er gratis. Det koster ikke penge for hverken barnet, forældrene eller kommunen, når børn gør brug af husly, rådgivning og/eller retshjælp i Joannahuset.
Idag finansieres Joannahuset fra bevillinger fra Socialministeriet samt private donorer og fonde.
Ja. Hvis man er utilfreds eller ønsker at klage over vores rådgivning eller husly, kan man klage til Socialtilsyn Syd, som fører tilsyn med Joannahuset.
Børn og unge har desuden mulighed for at klage over deres forløb i Joannahuset direkte til Joannahuset ved at henvende sig til Joannahusets leder, Jette Wilhelmsen. Hvis barnet ønsker at klage over selve lederen af Joannahuset, kan barnet klage til Joannahusets bestyrelsesformand.
Når du kommer indenfor i huset, møder du forskellige typer af medarbejdere. De fleste har uddannelse og erfaring indenfor socialområdet, pædagogik, jura og psykologi, og kan hjælpe dig med at navigere i de udfordringer, du står i.
