Hvert tredje barn eller ung under 18 år, der banker på Joannahusets dør, lever i en form for hjemløshed, enten af kort eller længere varighed. De sover på offentlige toiletter, på legepladser, i tog eller sofasurfer. Det gør de, fordi de oplever deres hjem som så utrygt, at de ikke ser anden mulighed end at tage væk hjemmefra og fra dag til dag finde mere eller mindre tilfældige steder at overnatte.
Joannahuset mener, at vi som samfund skal blive bedre til at forstå, hvad det vil sige at være under 18 år og hjemløs.
Hjemløshed starter ofte en negativ livsspiral. Det kan betyde, at børn og unge ikke kan fastholde deres uddannelse, arbejde, behandling i psykiatrien, og de slider deres ”gode” netværk op og søger derfor udsatte miljøer, hvor deres risiko for at komme i misbrug, kriminalitet eller blive udsat for overgreb øges.
