Findes der hjemløse børn i Danmark? Det vil mange sikkert svare nej til. Men faktum er, at hvert tredje barn eller ung under 18 år, der banker på Joannahusets dør, lever i en form for hjemløshed, enten af kort eller længere varighed. De sover på offentlige toiletter, på legepladser, i tog eller sofasurfer. Det gør de, fordi de oplever deres hjem som så utrygt, at de ikke ser anden mulighed end at tage væk hjemmefra og fra dag til dag finde mere eller mindre tilfældige steder at overnatte.
Mange børn og unge skjuler deres hjemløshed for omverdenen. Unge hjemløse ligner ofte andre unge. De klæder sig på samme måde, går til de samme fester og har de samme interesser. De er ikke nemme at genkende på den gule avistaske eller en sovepose under armen, som fx voksne hjemløse. Derfor er der ofte ingen, der opdager hjemløsheden og uopfordret bidrager med hjælp.
Joannahuset mener, at vi som samfund skal blive bedre til at forstå, hvad det vil sige at være under 18 år og hjemløs. Mange af de unge, som kommer i Joannahuset, har oplevet, at det system, der burde hjælpe dem, ikke ser dem som ’rigtige hjemløse’. Fordi alle børn og unge i Danmark har en adresse, har børn og unge i funktionel hjemløshed svært ved at blive anerkendt som hjemløse af myndigheder. Mange hjemløse børn og unge får at vide, at de kan eller skal gå hjem, men faktum er, at når man ikke er tryg eller velkommen i sit hjem og skal sofasurfe hos venner og fremmede eller sove på en legeplads, så er man hjemløs.
Hjemløshed starter ofte en negativ livsspiral. Det kan betyde, at børn og unge ikke kan fastholde deres uddannelse, arbejde, behandling i psykiatrien, og de slider deres ”gode” netværk op og søger derfor udsatte miljøer, hvor deres risiko for at komme i misbrug, kriminalitet eller blive udsat for overgreb øges. Der er derfor alt at vinde ved, at vi tager hjemløshed blandt børn og unge alvorligt og sætter ind med det samme, når hjemløsheden bliver kendt.
