Størstedelen af de børn og unge, der henvender sig i Joannahuset, har været udsat for vold i hjemmet. Det kan være børn, der har levet med social kontrol, hvor familiens ære er styrende for, hvad de må og ikke må. Det kan være børn, der har vænnet sig så meget til trusler om vold, at de tror, at det er et livsvilkår. Det kan være børn, som smides ud hjemmefra som straf.
Hvert sjette barn i Danmark er udsat for fysisk vold i hjemmet, men det er kun hver tiende, som vi som samfund opsporer. Og undersøgelser viser desværre, at myndighederne langt fra altid er gode nok til at hjælpe de voldsudsatte børn og unge, som de får kendskab til.
Det mener Joannahuset
I Joannahuset rækker børn og unge selv ud efter hjælp, når de udsættes for vold og omsorgssvigt. Vi møder de børn, som selv beslutter at lade volden opspore. Vi ved, at for de børn, er beslutningen om at lade volden opspore resultatet af en proces, hvor barnet eller den unge er bevidst om, at de løber en risiko ved at fortælle nogen uden for familien om, hvad der sker i familien – og uden sikkerhed for, hvordan en myndighed vil handle på den viden, barnet giver dem.
Joannahuset mener, at vi som samfund skal blive bedre til at lytte til og samarbejde med børn og unge, når de rækker ud efter hjælp. Og vi både mener og har erfaret, at samarbejdet med børn og unge er afgørende, hvis vi på tværs af myndighed, skole og civilsamfund skal blive bedre til at forebygge, opspore og handle, når vi har mistanke om, at børn og unge udsættes for vold eller trusler om vold.
Det gør Joannahuset
