Om Joannahuset

Huset.png

Danmarks første børne- ungekrisecenter 

Alt for mange børn og unge, der bliver udsat for overgreb og svigt, er nødsaget til at forblive i hjemmet hos deres forældre, eller der hvor de er anbragt, da de ikke ved, hvor de kan søge hen eller kan opholde sig. Hvis de endelig tager beslutningen om at komme væk fra hjemmet, ender de ofte tilfældige steder på gaden, i parker eller hos tilfældige mennesker, de ikke kender særligt godt. 

 

Vi har åbnet Danmarks første børne-ungekrisecenter, Joannahuset, hvor børn og unge, der har brug for hjælp, døgnet rundt kan ringe til os eller møde personligt og få omsorg, rådgivning og husly.

Rådgivning

I Joannahuset kan du få rådgivning om den situation, du er i. Rådgivning er en samtale med en voksen, hvor vi taler om dine muligheder og rettigheder. Det kan også være, at du har brug for at snakke om, at det du oplever, ikke er i orden. Vi kan fx hjælpe med at kontakte kommunen, lægen, psykiatrien, skolen eller andre, og vi tager også gerne med dig derhen. Vi kan også hjælpe med at klage over en afgørelse.

 

Hvis du ønsker rådgivning i Joannahuset, er du velkommen til at komme forbi huset. Du har mulighed for at være anonym, og vi har åbent hele døgnet – også om natten.

Hvis du kommer i Joannahuset for at få rådgivning vil du altid tale med en ansat som har en faglig baggrund, og ikke en frivillig.

En privat non-profit forening står bag Joannahuset 

Foreningen Joannahuset blev stiftet af Socialrådgiver Jette Wilhelmsen den 3. oktober 2017 med det formål at etablere et landsdækkende børne- ungekrisecenter.

 

Igennem sit arbejde som socialrådgiver i offentligt- og privat regi havde Jette erkendt behovet for et børne-ungekrisecenter. Inden arbejdet gik i gang, blev der afholdt en større workshop med deltagelse af børn og unge med erfaringer lig den potentielle målgruppe for Joannahuset.

Joannahusets børne- og ungesyn

I Joannahuset betragter vi børn som medborgere. Idéen om et Joannahus tager afsæt i et børne-og ungesyn, der er rundet af den såkaldt nye barndomsforskning samt en grundlæggende etik om, at ethvert menneske –barn eller voksen –må mødes med respekt og omsorg for hans/hendes unikke væren i verden. Det betyder, at børnenes og de unges ret til at blive mødt med ligeværdighed, åbenhed, interesse og opbakning til deres livtag med livet under vanskelige betingelser, samt indflydelse på eget og det fælles liv i Joannahuset udgør et grundlæggende pejlemærke i Joannahusets virke. Det er i forlængelse heraf helt centralt, at udviklingen og driften af Joannahuset sker gennem børn og unges deltagelse og medbestemmelse. Vi vil samarbejde med børn og unge om udvikling af viden og strategier for, hvordan børn bedst støttes, når de ikke kan opholde sig i deres hjem eller på et anbringelsessted på grund af overgreb eller andre svigt. Dette vil ske med afsæt i sociolog Roger Harts deltagelsesstige, hvor vi stræber efter at komme op på de højeste trin, hvor børnene og de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen og hvor børn/ unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger.

 

Joannahusets børne-og ungesyn er endvidere baseret på et relationelt menneskesyn, hvor det anerkendes, at alle mennesker er gensidigt afhængige, og at deres kompetencer, sårbarhed/robusthed, mestringsevne mm. ikke alene er et indre (personligt) karakteristika, men også et spørgsmål om, hvilke relationer de indgår i, og hvilke muligheder de gives. De børn og unge, der kommer i Joannahuset, står typisk i en meget kompleks og belastende livssituation med relationer, som de kan have brug for et ’pusterum’ fra, eller hvor der kan være behov for mere grundlæggende forandringer af livssituationen. Ingen kan have det fulde indblik i barnets/den unges komplekse livssituation, endsige et sikkert svar på, hvordan den bedres. Men med afsæt i den nye barndomsforskning anerkender vi, at børn og unge har en særlig værdifuld viden om eget liv (hverdagsliv, relationer, belastninger, bekymringer, drømme etc.), som ingen andre har, som er afgørende for meningsfuld støtte. Samtidig har de brug for empatiske og anerkendende samspilsparter, som kan støtte dem i at udforske denne viden, samt bringe andretyper af viden (f.eks. om støttemuligheder, børns/unges rettigheder, uddannelse etc.) og kontakter i spil i forhold at skabe overblik og forandring på barnets/den unges egne præmisser.

 

Menneskers kapacitet til at håndtere og forandre en vanskelig livssituation stimuleres gennem positive erfaringer med at gøre dette. Ved at støtte børnene og de unge på deres egne præmisser bidrager Joannahuset således til udvikling af deres mestringskapacitet. Det vanskelig liv, som disse børn og unge har måtte håndtere, har selvfølgelig også inden deres møde med Joannahuset sat sine spor, og ofte på måder som umiddelbart bliver opfattet som uhensigtsmæssigt og med bekymring. Det kan f.eks. være, hvis et barn tager meget ansvar (agerer som ’lille voksen’), vil kontrollere alting og ikke har tillid til de voksne, har alle antenner ude, eller lyver. I Joannahuset anlægger vi imidlertid et dobbelt blik på disse ’spor’: Vi ser det som håndteringsstrategier og reaktioner, der i fremtiden potentielt også kan bruges positivt og komme til at udgøre en ressource. Samtidig anerkender vi, at de også både for barnet/den unge selv og omgivelser kan udgøre en sårbarhed og udfordring. Sammen med barnet/den unge vil vi derfor udforske ressourcepotentialet, for at se på hvordan dette kan gives de bedste mulighedsbetingelser for at udfoldes.

Ligeledes vil vi se på, hvordan der bedst muligt kan drages omsorg for sårbarheden/udfordringerne kan inddæmmes, så de ikke kommer til at fylde og udgøre en barriere i barnets/den unges liv.

 

Joannahusets menneskesyn bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de værdier, som FN ́s Børnekonvention er baseret på så som frihed, åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse på en meget konkret måde, så værdierne udleves i det daglige samspil med børn, unge, de ansatte og de frivillige i Joannahuset. Menneskesynet betyder i praksis, at børn, unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger i Joannahuset. Denne praksis fremmer en styrkelse af børn og unges selvbillede og deres handleevner.

 

En del praksisundersøgelser peger på, at børn og unge, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis,trives og behandler hinanden med respekt og værdighed.

Vi lægger stor vægt på brobygning
Fra første dag har vi arbejdet med brobygning til andre organisationer, offentlige myndigheder, private aktører og andre, der hjælper og støtter børn og unge. I løbet af de sidste par år har vi været i tæt dialog med rigtig mange af de organisationer, der gør en forskel for børn og unge i udsatte situationer. Sammen med MTHP Fond har vi været initiativtagere til at skabe et mindmap over de mange forskellige aktører, hvor børnene kan få hjælp. MTHP Fond og Joannahuset har også afviklet to workshops med brobygning og fælles udfordringer som omdrejningspunkt. På den anden workshop deltog over 20 private organisationer og flere forskellige offentlige myndigheder.

 

I Joannahuset kan du få rådgivning om den situation, du er i. Rådgivning er en samtale med en voksen, hvor vi taler om dine muligheder og rettigheder. Det kan også være, at du har brug for at snakke om, at det du oplever, ikke er i orden. Vi kan fx hjælpe med at kontakte kommunen, lægen, psykiatrien, skolen eller andre, og vi tager også gerne med dig derhen. Vi kan også hjælpe med at klage over en afgørelse.

 

Hvis du ønsker rådgivning i Joannahuset, er du velkommen til at ringe eller komme forbi huset. Du har mulighed for at være anonym, og vi har åbent hele døgnet – også om natten.

Organisationsopbygning

Foreningens bestyrelse

Fast personale

En daglig ledermed ansvar for:

Den daglige drift, udviklingsarbejdet og husets økonomi.

Rekruttering af personale

Rammesætte Joannahusets kerneopgaver, kulturen og husets værdier og menneskesyn i henhold til bestyrelsens overordnede beslutninger

Skabe rammerne for faglig sparring og refleksion mellem ansatte og frivillige i huset og være til rådighed for at støtte dette.

 

En juridisk ansvarlig for den rettighedsbaserede rådgivning

7 børnefaglige medarbejdere

En administrativ medarbejder

En frivilligkoordinator

En udviklingsmedarbejder

Det faste personale dækker vagter alle ugens 7 dage –dag-og aftenvagter samt bagvagter om natten.

Børnefaglige studerende

16 børnefaglige studerende som dækker nattevagter, weekendvagter og vikartimer.

Frivillig personale

Ca. 50 omsorgsfrivillige som dækker dag-og aftenvagter alle ugens 7 dage. Et mindre korps af de frivillige indgår også som beredskabsfrivillige. De kan træde til i situationer, hvor der er behov for ekstra ressourcer i huset både i dag-aften og nattetimer. De frivillige varetager udelukkende praktiske og omsorgsrelaterede opgaver.

 

Læring, udvikling, støtte og faglig refleksion

Fast personale, studerende og frivillige deltager alle i obligatorisk supervision.

 

Alle tre personalegrupper inddeles i 7 mindre teams af ca. 10 personer på tværs af personalegrupperne og deltager sammen til supervision.

 

Ud over supervision deltager alle tre personalegrupper i en kvartalvis workshop. På den kvartalvise workshop, vil der være fokus på skiftende temaer i udviklingsprojektet.

Hver anden måned afholder vi møder for de studerende og for de fastansatte. De fastansatte afholder også ugentlige personalemøder.

Joannahusets værdier