Kontakt Joannahuset
Vores nummer er: 25 75 75 58

DET VED JOANNAHUSET

Viden fra seks år med en åben dør for børn og unge udsat for vold, overgreb og andre svigt.

Da børn selv fik et sted at henvende sig...

‍
Få timer efter Joannahuset åbnede i 2020, kom det første barn. Siden da har et nyt barn henvendt sig i gennemsnit hver anden dag.

Seks år med en åben dør i Joannahuset viser, at børn og unge selv rækker ud, når de har et sted, de kan henvende sig.

Vores data giver et sjældent indblik i, hvad børn gør og står i, når de ikke længere kan mestre deres situation.

Seks år med Joannahuset - i tal
Over 1.100 børn

Siden vi åbnede i 2020 har mere end 1.100 unikke børn og unge henvendt sig fysisk.

Hver anden dag

I gennemsnit ringer et nyt barn på vores dør hver anden dag

Børn i alle aldre

Gennemsnitsalderen er 15 år, men børn helt ned til 7 år har henvendt sig.  

74 kommuner

Børn og unge, som fysisk har henvendt sig mindst én gang, og som vi kender bopælskommunen på, er kommet fra i alt 74 kommuner.

Børn udsat for vold

Vold er den hyppigste årsag til at børn og unge henvender sig. Børn har bl.a. fortalt om fysisk, psykisk, seksuel og æresrelateret vold.

Hjemløshed

Hver tredje der henvender sig har levet i en form for hjemløshed, inden de ringede på hos os.

Smidt ud

Hvert femte barn fortæller, at de er blevet smidt ud hjemmefra.  

Misbrug i hjemmet

Hvert tiende barn fortæller om at leve i hjem med misbrug.

Kommunen

Over halvdelen har allerede haft kontakt til kommunen, men oplevede ikke at få den rette eller tilstrækkelig hjælp.

Kl. 18 og 01

Vi har taget imod børn på alle tidspunkter af døgnet, men vi har registreret flest nye henvendelser kl 18 og kl 01.  

Rømmet

Hvert tiende barn, som henvender sig, er allerede anbragt, men er taget fra anbringelseshjemmet fordi det var utrygt eller ikke føltes som det rigtige.

En akut situation

Hvert femte barn er taget akut hjemmefra pga. en situation som gjorde, at de ikke længere kunne opholde sig i hjemmet.

Antal børn i husly

279 forskellige børn og unge har haft husly i perioden fra vi åbnede og til d. 15. august 2026. 

Antal dage i husly

Længden på børns huslyperiode er i gennemsnit 11 dage.

36 bisidninger

Vi bisidder i gennemsnit 36 gange om måneden til børns møder med systemet.

Et barn skal ikke være nødt til at vente på at volden bliver opdaget

‍
Joannahuset bygger på en grundlæggende tanke: Børn skal ikke alene være afhængige af, at voksne omkring dem opdager deres situation og handler. Børn skal også selv kunne række ud efter hjælp på alle tider af døgnet og blive mødt af relevant hjælp fra fagpersoner.
‍

Derfor arbejder vi for, at børn og unge får en lovfæstet ret til at tage ophold på et børne- og ungekrisecenter, når de har brug for beskyttelse, rådgivning og husly.
‍

For når et barn har samlet modet til at række ud efter hjælp, er det afgørende, at der er nogen til at tage imod uanset, hvornår behovet opstår.
‍

Derfor er døren altid åben i Joannahuset.

‍

‍

‍

Det ved vi efter seks år
En del af løsningen mod vold mod børn

I Danmark er hvert sjette barn udsat for vold, og det er kun hvert tiende barn, som opspores. Et krisecenter giver børn en en konkret mulighed for at opspore sig selv, opsøge hjælp og beskyttelse og bryde med vold.  

I Joannahuset er det hvert andet barn, som fortæller om vold i første samtale.

Et behov  på tværs af kommunegrænser

Behovet for krisecentre er ikke afgrænset til enkelte kommuner eller dele af landet. Børn og unge fra 74 kommuner har fysisk henvendt sig i Joannahuset.

Vi ser, at børn er villige til at rejse langt, for at opsøge hjælp. Omvendt ser vi, at afstanden kan være en barriere for at nogle børn opsøger hjælp.

Et supplement til det sociale system  

Over halvdelen af de børn og unge, der henvender sig i Joannahuset, har allerede haft kontakt til kommunen, men oplevede ikke at få den rette eller tilstrækkelige hjælp.

Det viser behovet for en yderligere indgang til hjælpesystemet, som børn selv kan opsøge.

Styrker børns perspektiv og retssikkerhed

Socialfaglig og juridisk rådgivning på krisecentre hjælper børn med at formulere og bringe egen viden, perspektiver og behov ind i sagen gennem underretninger, samtaler og bisidninger ved møder med kommunen. Det styrker barnets perspektiv i sagen og giver kommunen et bedre grundlag for at træffe beslutninger i samarbejde med barnet. Dermed mindskes afstanden mellem barnets rettigheder og den hjælp, barnet får i praksis, fordi sagen er bedre oplyst.

Et behov udenfor almindelige åbningstider

Hvert femte barn i Joannahuset er taget akut hjemmefra, fordi der opstod en situation, de måtte væk fra. Vi har taget imod nye børn og unge på alle tider af døgnet, men vi har registreret flest henvendelser kl 18 og kl 01 - altså udenfor kommunens normale åbningstid.

Børn har brug for adgang til hjælp, når krisen opstår.

Her sov børnene før de kom til Joannahuset

Siden Joannahuset åbnede i 2020 har vores registreringer vist, at hvert tredje barn lever i en form for hjemløshed, inden kommer her.

Vi registrerer, hvor børnene har sovet, inden de kom.
Det er blandt andet:

Hos kæresten · en ven · kærestes forældre · søskendes ungehjem · forskellige familiemedlemmer · bekendte · venners venner · ven af familien · hos naboer · togbusser · toge · på gaden · på bænke · hos fremmede · fremmedes kældre · kælderrummet under sine forældres lejlighed · hovedbanegården · lufthavnen · hostels · hoteller · i et legehus på skolen · i en fremmeds have · i et fitnesscenter · i shelters · kærestes bil · tomme lejligheder · ungdomshuset · i en moske · på hospitalet

Børn og unge har til alle tider forsøgt at finde veje væk fra vold, overgreb og andre svigt
‍

Læs om Joannahuset
Der har altid været behov for krisecentre til børn og unge

Børn og unge har til alle tider forsøgt at finde veje væk fra vold, overgreb og andre svigt. De har betroet sig til voksne, forladt deres hjem og søgt hen, hvor der måske var hjælp at få eller tag over hovedet, når hjemmet var utrygt.
‍
Gennem årtier har fagpersoner og mennesker med levede erfaringer peget på behovet for et fysisk sted, børn selv kan opsøge, når de ikke kan være hjemme.
‍
På www.joannahuset.dk/altid samler vi voksnes fortællinger om at have haft behov for et krisecenter som barn.

Vi har også lavet en historisk video om, hvordan behovet siden 1970'erne igen og igen er blevet beskrevet. I årene efter åbnede og lukkede flere tilbud, men behovet forsvandt aldrig.  
‍
I dag er Joannahuset det eneste krisecenter for børn og unge i Danmark, og vi ved, at der er behov for flere krisecentre.

Joannahuset.dk/altidHistorisk video
Det ved vi om underretninger

‍

Hvert år laver Joannahuset hundredvis af underretninger til landets kommuner i samarbejde med børn og unge.

På www.underretninger.dk deler vi vores viden og erfaringer med, hvordan børn kan få en tydeligere stemme i underretninger om deres eget liv.

Gå til underretninger.dk

Er du journalist?

Vil du vide mere om vores arbejde eller lave et interview med en af vores fageksperter?

Kontakt os her:

27 12 73 32
jette@joannahuset.dk
Joannahusets eksperter
Jette Wilhelmsen

Jette er stifter og leder af Joannahuset. Jette er  uddannet socialrådgiver og har en master i vidensbaseret socialt arbejde. Jette har været specialkonsulent i Børns Vilkår, og har tidligere været lektor på socialrådgiveruddannelsen. Jette er ekspert i børnesyn og børneinddragelse og udtaler sig om Joannahusets overordnede formål, praksis og anbefalinger.

Amalie Smistrup

Amalie har en kandidat i pædagogisk sociologi, og er ved at tage en kandidat i jura på deltid. Amalie arbejder både som socialfaglig medarbejder på krisecentret og med Joannahusets politiske arbejde. Amalie udtaler sig om de tendenser, Joannahuset ser i det daglige arbejde med børn og unge i krise.

Marie Skovgaard

Marie er både uddannet socialrådgiver og jurist, og hun har 20 års erfaring som socialrådgiver på børne- og ungeområdet i kommunen. Marie er leder af rådgivningen og retshjælpen i Joannahuset. Marie udtaler sig om børn og unges retssikkerhed og rettigheder.