Viden fra seks år med en åben dør for børn og unge udsat for vold, overgreb og andre svigt.
Få timer efter Joannahuset åbnede i 2020, kom det første barn. Siden da har et nyt barn i gennemsnit henvendt sig hver anden dag.
Seks år med en åben dør i Joannahuset viser, at børn og unge selv rækker ud, når de har et sted, de kan henvende sig.
Vores data giver et sjældent indblik i, hvad børn gør og står i, når de ikke længere kan mestre deres situation.
Siden vi åbnede i 2020 har mere end 1.100 unikke børn og unge henvendt sig fysisk.
I gennemsnit ringer et nyt barn på vores dør hver anden dag
Gennemsnitsalderen er 15 år, men vi har mødt børn ned til 7 år.
Børn og unge, som fysisk har henvendt sig mindst én gang, og som vi kender bopælskommunen på, er kommet fra i alt 74 kommuner.
Vold er den hyppigste årsag til at børn og unge henvender sig.
Hvert tredje barn eller ung har levet i en form for hjemløshed, inden de ringede på hos os.
Hvert femte barn fortæller at være blevet smidt ud hjemmefra.
Hvert tiende barn fortæller hvert om at leve i hjem med misbrug.
Over halvdelen har allerede haft kontakt til kommunen, inden de ringede på hos os, men oplevede ikke at få den rette eller tilstrækkelig hjælp.
Vi har taget imod børn på alle tidspunkter af døgnet, men vi har registreret flest nye henvendelser kl 18 og kl 01.
Joannahuset bygger på en grundlæggende tanke: Børn skal ikke alene være afhængige af, at voksne omkring dem opdager deres situation og handler. Børn skal også selv kunne række ud efter hjælp på alle tider af døgnet og blive mødt af fagpersoner, der kan give omsorg og har særlig viden om deres rettigheder og muligheder.
Derfor arbejder vi for, at børn og unge får en selvstændig, lovfæstet ret til at tage ophold på et børne- og ungekrisecenter, når de har brug for beskyttelse, rådgivning og husly.
For når et barn har samlet modet til at række ud efter hjælp, kan det være afgørende, at der er nogen til at tage imod uanset, hvornår behovet opstår.
Derfor er døren altid åben i Joannahuset.
I Danmark er hvert sjette barn udsat for vold, og det er kun hvert tiende barn, som opspores.
I Joannahuset er det derimod hvert andet barn, som fortæller om vold i første samtale. Et krisecenter giver børn en en konkret mulighed for at opspore sig selv, opsøge hjælp og beskyttelse og bryde med vold.
Børn og unge fra 74 kommuner har fysisk henvendt sig i Joannahuset. Behovet for krisecentre er ikke afgrænset til enkelte kommuner eller dele af landet. Vi ser, at børn er villige til at rejse langt, for at opsøge hjælp. Omvendt ser vi, at afstanden kan være en barriere for nogle børn.
Over halvdelen af de børn og unge, der henvender sig i Joannahuset, har allerede haft kontakt til kommunen, men oplevede ikke at få den rette eller tilstrækkelige hjælp. Det viser behovet for en yderligere indgang til hjælpesystemet, som børn selv kan opsøge.
For nogle børn skaber krisecentret den første kontakt til kommunen. For andre bidrager det til, at barnets erfaringer og ønsker bliver tydelige i en sag, der allerede findes. Socialfaglig og juridisk rådgivning på et krisecenter mindsker afstanden mellem rettigheder og den hjælp, barnet får i praksis.
Hvert femte barn i Joannahuset er taget akut hjemmefra, fordi der opstod en situation, de måtte væk fra. Børn har brug for adgang til hjælp, når krisen opstår. Vi har taget imod nye børn og unge på alle tider af døgnet, men vi har registreret flest henvendelser kl 18 og kl 01 - altså udenfor kommunens normale åbningstid.
Børn og unge har til alle tider forsøgt at finde veje væk fra vold, overgreb og andre svigt. De har betroet sig til voksne, forladt deres hjem og søgt hen, hvor der måske var hjælp at få eller tag over hovedet, når hjemmet var utrygt.
Gennem årtier har fagpersoner og børn og unge med levede erfaringer peget på behovet for et fysisk sted, børn selv kan opsøge, når de ikke kan være hjemme.
På siden www.joannahuset.dk/altid samler vi voksnes fortællinger om at have haft behov for et krisecenter som barn.
Vi har også lavet en historisk video om, hvordan der siden 1970'erne igen og igen er blevet peget på behovet for et krisecenter for børn og unge. I årene efter åbnede og lukkede flere tilbud, men behovet forsvandt aldrig.
I dag er Joannahuset det eneste krisecenter for børn og unge i Danmark, og vi ved, at der er behov for flere krisecentre.
Vil du vide mere om vores arbejde eller lave et interview med en af vores fageksperter?
Kontakt os her:
Jette er stifter og leder af Joannahuset. Jette er uddannet socialrådgiver og har en master i vidensbaseret socialt arbejde. Jette har været specialkonsulent i Børns Vilkår, og har tidligere været lektor på socialrådgiveruddannelsen. Jette er ekspert i børnesyn og børneinddragelse og udtaler sig om Joannahusets overordnede formål, praksis og anbefalinger.
Amalie har en kandidat i pædagogisk sociologi, og er ved at tage en kandidat i jura på deltid. Amalie arbejder både som socialfaglig medarbejder på krisecentret og med Joannahusets politiske arbejde. Amalie udtaler sig om de tendenser, Joannahuset ser i det daglige arbejde med børn og unge i krise.
Marie er både uddannet socialrådgiver og jurist, og hun har 20 års erfaring som socialrådgiver på børne- og ungeområdet i kommunen. Marie er leder af rådgivningen og retshjælpen i Joannahuset. Marie udtaler sig om børn og unges retssikkerhed og rettigheder.
